Styringsmedarbejder til Keolis Aarhus Letbane – Fuldtid, Deltid eller Timelønnet

Er du handlekraftig og pålidelig? Kan du bevare overblikket, når det brænder på – og vil du være med til at sikre passagererne en stabil og tryg letbanedrift? Hvis ja, så er stillingen som styringsmedarbejder i vores kontrolcenter i Aarhus måske noget for dig.

Vi søger kollegaer, der sætter en ære i at få passagererne sikkert og rettidigt frem, og som trives med samarbejde og et godt arbejdsmiljø – både i teamet og på tværs af organisationen.

Du bliver uddannet som styringsmedarbejder hos Keolis Aarhus Letbane og bliver en del af det hold, der driver letbanen i Aarhus. I kontrolcenteret skal du være med til at sikre, at passagererne altid kan rejse trygt og sikkert. Ingen dage er ens, og du skal være klar til at handle hurtigt og velovervejet i uforudsete situationer.

Vi søger fuldtid, deltid eller timelønnet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Overvåge driften
  • Disponere letbaneførere og køretøjer
  • Håndtere arbejde på og ved letbanesporene
  • Vidensdele med ledelsen og samarbejdspartnere med henblik på at optimere driften

Om dig

  • Du kan følge regler og procedurer
  • Du bevarer ro og overblik i pressede situationer
  • Du tager ansvar, træffer hurtige beslutninger og handler på dem
  • Du kommunikerer klart og tydeligt på dansk
  • Du er tillidsskabende, mødestabil og ansvarsfuld
  • Du er fleksibel og kan arbejde i skiftende vagter døgnet rundt – året rundt

Kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen skal du:

  • Have interesse for IT, driftsovervågning og disponering
  • Have gode IT-kompetencer
  • Kunne opnå en helbredsgodkendelse fra Trafikstyrelsen
  • Være minimum 21 år

Vi tilbyder

Hos Keolis Aarhus Letbane værdsætter vi fællesskab, trivsel og tryghed. Vi tror på åben dialog og gensidig støtte som fundament for vores kultur. Du får en grundig oplæring, faste rammer og solid ledelsesopbakning, hvor kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed er i fokus. Vi lægger stor vægt på både faglig og personlig udvikling og opfordrer til nye idéer og samarbejde om forbedringer.

  • God løn efter overenskomst
  • Sundhedsforsikring og pension via PFA
  • 24/7 døgnbemanding – med gode muligheder for at præge egen vagtplan
  • Mulighed for kompetenceudvikling

Ansættelsesforløb

Hvis du har den rette profil og indstilling, bliver du først bedt om at gennemføre en kognitiv test. Ved tilfredsstillende resultat indkaldes du til samtale. Inden samtalen udfylder du en personprofiltest, som danner grundlag for samtalen. Efterfølgende vurderer vi, om vi kan tilbyde dig ansættelse som styringsmedarbejder hos Keolis Aarhus Letbane.

Samtaler afholdes løbende. Ansættelsesdato er 5. januar 2026.

Sådan søger du

Send din ansøgning, dit CV og relevante dokumenter via knappen ”Ansøg”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte OCC-leder, Issan Hassan, på mail: issa.hassen@keolis.dk eller telefon: 24 65 58 34

Vi behandler ansøgninger løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende ansættelse
Kontaktperson:
Issa Hassan OCC-leder +4524655834
Jobområde: Support
Stillingstype: Fuldtid
Keolis i Danmark
Naverland 20, 2600 Glostrup
88 17 17 17