Letbanefører til Aarhus

Du kunne meget vel være vores næste gode kollega. Vi søger letbaneførere til timeløn, deltid og fuldtidskontrakter.

Har du lyst til at prøve kræfter med noget helt nyt, skifte branche efter mange gode år i den samme virksomhed, eller synes du bare godt om, at det hele kører på skinner? Så er du allerede godt på vej til at få foden inden for i en velkørende virksomhed.

Dit arbejde, dit team og dit tog
Som letbanefører er du den primære person, der fragter de mange passagerer sikkert og trygt frem til skole, arbejde, familiebesøg og meget mere. Vi tager som virksomhed sikkerheden meget alvorligt – og lige der, har du en vigtig rolle. Et roligt overblik fra en letbanefører i den Aarhusianske bytrafik kan gøre hele forskellen for de passagerer, der dagligt benytter sig af letbanen. Hele teamet omkring fremføring af letbanetogene, fra letbaneførerne, styringsmedarbejderne, servicemedarbejdere og til ledelsen, arbejder tæt sammen om at servicere vores kunder på bedste vis.

Uddannelse

Vi uddanner dig naturligvis først. Du vil blive ansat på fuld tid i de 2 måneder, hvor uddannelsen står på, og så er du klar til at komme ud at køre letbane.

Vi forestiller os, at du…

  • sætter en ære i at køre sikkert og hensynsfuldt i trafikken
  • arbejder systematisk og kan bevare både ro og overblik
  • er punktlig, pålidelig og ansvarsfuld
  • er fleksibel og kan arbejde med skiftende arbejdstider
  • kan deltage i letbaneføreruddannelsen på fuld tid (kl. ca. 7.00-15.00 i 2 måneder)
  • trives med at arbejde i en driftsorganisation
  • kan arbejde selvstændigt og nyder at yde god service

Vi forventer, at du…

  • har kørekort (kategori B eller D)
  • er fyldt 21 år
  • kan erhverve en helbredsattest og har korrekt farvesans
  • har en tilfredsstillende straffeattest
  • har teknisk forståelse
  • kan læse, forstå og tale dansk på fornuftigt niveau
  • kan sætte dig ind i teoretisk stof – og huske det
  • trives i dit eget selskab

Keolis Aarhus Letbane
Du vil komme til at indgå i et kollegialt team med ca. 100 letbaneførere og styringsmedarbejdere og en ledelse, der har stort fokus på dig og dit arbejdsmiljø. Keolis er verdens førende operatør af letbaner og vi driver letbaner i bl.a. Frankrig, Australien, Canada og Danmark.

Ansættelsesforløbet
Vi vurderer løbende kandidater, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Bliver din ansøgning valgt ud, vil du blive ringet op til en telefonscreening. Her får vi et endnu bedre indtryk af dig, og du vil samtidig have mulighed for at stille spørgsmål.

Din ansøgning, sammen med telefonscreeningen, vil danne baggrund for en mulig, personlig samtale, som også indeholder en personlig test. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning ved at trykken på knappen ’Ansøg’ nederst på siden.

Har du spørgsmål?

Kontakt Driftsleder, Lasse Kempel
Mail: lasse.kempel@keolis.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende ansættelse
Kontaktperson:
Lasse KEMPEL Driftsleder
Jobområde: Letbanefører
Stillingstype: Fuldtid
Keolis i Danmark
Naverland 20, 2600 Glostrup
88 17 17 17