Driftsleder til busanlæg i Hinnerup

Keolis er en af Danmarks – og verdens – førende leverandører af kollektiv trafik. Vi er et franskejet firma, der opererer med forskellige driftsområder. I Danmark har vi godt 400 busser fordelt over det meste af landet, og vi driver også letbanerne i hhv. Aarhus og Odense. Du bliver en del af en koncern med ca. 1.400 kolleger i Danmark og 70.000 verden over. Vi leverer kollektiv transport af høj kvalitet med fokus på passagerer, sikkerhed og miljø. 

Vi er – som verden omkring os – i gang med den grønne omstilling. Du vil derfor blive en del af en virksomhed, der arbejder aktivt med den grønne omstilling, i takt med at efterspørgslen stiger. Derfor bliver vores busflåde løbende udskiftet til el-busser.

Lige nu søger Keolis’ busdivision i Hinnerup en driftsleder, der kan tage ansvaret for den daglige busdrift, og som ligeledes kan stå for driftskontorets administrative opgaver. Jobbet som driftsleder er et alsidigt job, som kræver ansvar og handlekraft, så det er vigtigt, at du trives med omskiftelige opgaver og har gå-på-mod, et godt humør, og kan ’arbejde igennem’, når behovet opstår.

Dine primære opgaver: 

  • Planlægge vagtfordeling, herunder planlægning af ferie mv. 
  • Sikre overholdelse af overenskomst og arbejdsmiljølov. 
  • Sikre, at vi til stadighed lever op til vores miljø- og arbejdsmiljøcertificeringer. 
  • Være med til at sikre, at driften til enhver tid kører så sikkert og effektivt muligt. 
  • Dele vagttelefonen med ledelsen på anlægget i og uden for kontorets åbningstid. 
  • Besvare kundeklager fra Midttrafik. 
  • Sikre, at servicen, som vi leverer til Midttrafik, lever op til kontrakten. 
  • Holde personalesamtaler. 

Keolis kan tilbyde dig: 

  • Et udfordrende job med ansvar og gode kolleger. I Keolis arbejder vi med korte beslutningsveje og decentral ledelse. Du vil derfor få mulighed for at sætte dit præg på hverdagen. 
  • Du bliver en del af en koncern med ca. 1.400 medarbejdere i Danmark – og 70.000 kolleger verden over. Størstedelen i Danmark arbejder med bus, men vi har også driftskontrakten på letbanerne i Aarhus og i Odense. 
  • Som driftsleder for buschaufførerne vil du få en central rolle i at sikre, at vores kunder får en god oplevelse, når de kører med os. Du vil have det daglige ansvar for et team på ca. 70 chauffører, som kører ruter for Midttrafik i Aarhus og omegn. Du vil være deres nærmeste leder og sparringspartner, og du vil sørge for, at de trives og har de rette kompetencer til at udføre deres arbejde.

Om dig: 

  • Du besidder et stort personligt drive og er yderst professionel og handlekraftig. 
  • Du kan prioritere dine opgaver efter vigtighed og bevare overblikket i en travl hverdag. 
  • Du er kvalitetsbevidst, samvittighedsfuld, loyal og velstruktureret. 
  • Du trives i en driftsorganisation med fokus på sikkerhed og ’bus til tiden’. 
  • Du kan kommunikere ubesværet på dansk i skrift og tale. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra busbranchen og måske endda erhvervskørekort til bus, men det er ikke et krav. 

Er du interesseret?

Hvis du tænker, det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og andet relevant materiale ved at klikke på knappen ’Ansøg’. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heine Guldhammer på 88 17 18 00. 

Vi læser ansøgninger løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette til jobbet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende ansættelse
Kontaktperson:
Heine GULDHAMMER Driftschef
Jobområde: Administration
Stillingstype: Fuldtid
Keolis i Danmark
Naverland 20, 2600 Glostrup
88 17 17 17