Buschauffør (uopfordret)

Trives du bag rattet – og blandt mennesker? Og ønsker at du at blive en del af et fællesskab i bevægelse?

Hos Keolis søger vi løbende dygtige og engagerede buschauffører, der vil være med til at skabe trygge, gode og imødekommende rejseoplevelser for passagererne. Hos os er du ikke ”bare buschauffør”. Du er et vigtigt bindeled i hverdagen for mange tusind mennesker, når du fragter passagerer fra A til B.

Keolis har 10 busanlæg landet over, og i din ansøgning bedes du angive, hvor du er interesseret i at arbejde. Fælles for alle vores busanlæg er, at vi arbejder med nærværende ledelse, sociale fællesskaber og et inkluderende arbejdsmiljø. Vi tror på, at dialog, teamwork og respekt er vejen til tryghed og trivsel i jobbet.

Om Keolis

Keolis er en af Danmarks – og verdens – førende leverandører af kollektiv trafik. Vi er et franskejet firma, der opererer med forskellige driftsområder. I Danmark har vi ca. 550 busser fordelt over det meste af landet, og vi driver også letbanerne i hhv. Aarhus og Odense. Du bliver en del af en koncern med ca. 2.000 kolleger i Danmark og 70.000 verden over. Vi leverer kollektiv transport af høj kvalitet med fokus på passagerer, sikkerhed og miljø. 

Vi er – som verden omkring os – i gang med den grønne omstilling. Du vil derfor blive en del af en virksomhed, der arbejder aktivt med den grønne omstilling, i takt med at efterspørgslen stiger, og derfor bliver vores busflåde løbende udskiftet til elbusser.

Jobbet som buschauffør

Som buschauffør hos Keolis bliver du ansigtet udadtil. Du sikrer en tryg og venlig oplevelse for passagererne, og du er en vigtig del af driften. Vi forventer, at du ikke kun er en dygtig chauffør – men også en god kollega. En, der bidrager positivt til fællesskabet, og som går op i både service og sikkerhed.

Kort om dig

  • Du trives med at arbejde i en driftsorganisation
  • Du sætter en ære i at køre sikkert og hensynsfuldt i trafikken
  • Du arbejder systematisk, og bevarer både ro og overblik i stressede situationer
  • Du er pålidelig og ansvarsfuld
  • Du er fleksibel og kan arbejde med skiftende arbejdstider

Kvalifikationer

For at komme i betragtning skal du opfylde nedenstående:

  • Du har gyldigt kørekort (kategori D) samt relevant efteruddannelse
  • Kursusbevis i "Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik"
  • Minimum 21 år

Sådan foregår ansøgningsprocessen

Når du har indsendt din ansøgning, bliver du oprettet i vores jobbank. Her vurderer ledelsen på vores anlæg løbende ansøgninger og inviterer til samtaler, når vi har åbninger. Der kan derfor gå lidt tid, før du hører fra os.

Har du de rette kvalifikationer, vil du blive indkaldt til en samtale, hvor vi har mulighed for at lære hinanden bedre at kende, ligesom du vil få et indblik i hverdagen som buschauffør hos Keolis. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vi gør opmærksom på, at indsendte CV’er og ansøgninger automatisk slettes efter 6 måneder af hensyn til databeskyttelsesforordningen.

En mangfoldig arbejdsplads

Hos Keolis leder vi efter dygtige kolleger uanset køn, alder, etnicitet, religion eller seksualitet. 

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed og med ligeværdige karrieremuligheder for alle. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende ansættelse
Kontaktperson:
Betina Schlægelberger Nisted HR- og kommunikationschef +4521231245
Jobområde: Buschauffør
Stillingstype: Fuldtid
Keolis i Danmark
Naverland 20, 2600 Glostrup
88 17 17 17